tirsdag den 20. august 2013

Kære heteromennesker...

Okay. Vi ses jo til en virkelig vigtig demonstration senere i dag (seriøst - kom!).

Men jeg ville lige smide jer denne her ret så fantastiske lille bid stand-up-poetry også - den er bare virkelig simpel og elegant og præcis.

...Og performet af en temmelig hot lebbe: Denice Frohman, som i øvrigt er verdensmester i poetry slam.

Nå. Nok snak - bare se den:



Jeg fandt videoen, fordi jeg havde set en anden video fra Upworthy igen og igen. Og igen. Nemlig en bid poetry slam med en hjerteknust OCD-poet, Neil Hilborn.

I har sikkert allerede set den, den bliver beskrevet som "the video that blew up the internet" og er gået super-viral på meget kort tid:



Den er vild, ikke?

Jeg har set Neil Hilborn-videoen fire gange nu. Og har fået tårer i øjnene hver gang. Og jeg er altså ikke såååå meget en tuder (lige meget hvad Livslebben siger).

Jeg følger Neil Hilborn på Facebook nu, fordi det er sjældent, jeg har oplevet så stor umiddelbar sympati for et menneske på en skærm. Det er bare så pinefuldt. Og ærligt. Nå. Men jeg like'de ham vist i torsdags på Facen, og da havde han så vidt jeg husker omtrent 1.000 likes - måske endda mindre. Jeg tjekkede lige igen - og han har så i mellemtiden rundet 42.000 likes!

Fuldt fortjent. Han er et godt menneske. Det er jeg helt sikker på.

Nå. Men det var via hans profil, at han anbefalede homo-videoen øverst med en meget sød status, der bare lød:

"I like this poem. I think this poem is quite good. You should check out this poem that I think is quite good. http://www.upworthy.com/dear-straight-people-we-have-to-talk"

(Hans sprog i den status minder mig i øvrigt om to af mine yndlingsforfattere rolled into one: Erlend Loe og Jonathan Safran Foer. Kan I se hvad jeg mener?)

1 kommentar:

  1. nu tuder jeg da også lidt..
    hold op hvor går han lige i hjertet!

    SvarSlet

Skriv noget sødt (eller sjovt eller klogt eller dumt og snedigt eller såkaldt lesbisk)!