mandag den 1. oktober 2012

Om sovs og tv-serier

Tilbage i hovedstaden efter en weekend i provinsen, først hos min egen familie i Århus og siden hos Livslebbens ditto endnu længere vestpå.

Fact: Kvaliteten af sovs (glem alt om sauce her) stiger eksponentielt med antallet af længdegrader du flytter dig vest for Herning.

Et andet faktum er, at jeg lige måtte google længdegrader for at sikre mig, at jeg ikke mente breddegrader. Jeg er i tvivl om, hvorvidt det gør mig nørdet - eller bare dum.

Nå. Men jeg tog fra work i dag med alle gode hensigter om hårdt håndværkerarbejde natten lang. Og så ringede Livslebben:

"Den nye sæson af Dexter er lige begyndt. Og også Homeland."

Og nu er det for sent at håndværkerlarme. Og der er stadig kun et hul på 1x1 meter i væggen mellem køkken og stue.

Til gengæld havde jeg helt glemt hvor god Homeland er, og hvor spændende det bliver at se Dexter forklare sig ud af ritualmordet, som Deb vidnede i sidste afsnit af sjette sæson.

Jeg er en af dem, der ikke har noget fjernsyn. Folk tror, jeg er hellig. I virkeligheden er jeg bare manisk. Jf. den fulde sæson af For lækker til love, jeg så på halvanden dag, da Livslebben fixede mig et viaplay.dk-logon i min sommerferie.

Hey. Og husk så lige at deltage i verdens sejeste konkurrence. Som naturligvis af alle steder løber af stablen her på bloggen. Jeg tror faktisk aldrig, der har været udlovet en dobbeltdildo i en dansk konkurrence før. Tror. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Skriv noget sødt (eller sjovt eller klogt eller dumt og snedigt eller såkaldt lesbisk)!