Puhada. Undertegnede og Lebben I Mit Liv mødtes post-work i går til en (såkaldt) 'enkelt' fyraftensøl.
Min nye lejlighed ligger meget tæt på et af de her helt dybbrune værtshuse, der enten kan vise sig at være en bule med løse øretæver, et helt unikt hipsterparadis eller den der gode blanding af stamkunder og studentikose fodboldknægte.
Vi måtte undersøge sagerne.
Heldigvis var sidstnævnte tilfældet, og da Homohunden oven i købet var velkommen (han havde været med mig på arbejde, så det var ligesom et must), gik vi ombord. Og en øl blev til to. Og til tre. Og da Livslebben for fjerde gang ytrede ordene:
"Ej skat, jeg har bare lyst til at drikke mig lidt halvsnalret med dig i aften."
Blev fjerde øl flankeret af en sjus. Og af en eller anden 'hard lemonade' som smagte virkelig godt.
Vi væltede hjem ved midnatstid, købte et par pizzasandwicher (der ligger stadig lidt salat på gulvet foran sengen) og har ikke fået lavet en skid på lejligheden, hverken i går eller i dag.
Til gengæld, da vi gik en lidt slukøret morgentur (host-host-klokken-halv-et-host-host) med kræet, kom værtshusbestyrinden løbende ud på gaden, alt imens hun kaldte på hunden (ved navn - jeg husker ikke hvornår den oplysning blev udvekslet). Jeg ved ikke helt, om det er hyggeligt eller afsindigt stigma at være hundevenner med sin lokale værtshusforvalter.
Men kræet må have gjort et strålende indtryk. Han opførte sig også eksemplarisk. Da jeg kom gående med ham, trak han for at komme ind på bodegaen. Så han har nok ikke lidt overlast, selvom jeg måtte få Livslebben til at love mig, at hvis vi en dag får et barn, må vi aldrig - aldrig! - tage ungen med på værtshus. Aldrig.
Min nye lejlighed ligger meget tæt på et af de her helt dybbrune værtshuse, der enten kan vise sig at være en bule med løse øretæver, et helt unikt hipsterparadis eller den der gode blanding af stamkunder og studentikose fodboldknægte.
Vi måtte undersøge sagerne.
Heldigvis var sidstnævnte tilfældet, og da Homohunden oven i købet var velkommen (han havde været med mig på arbejde, så det var ligesom et must), gik vi ombord. Og en øl blev til to. Og til tre. Og da Livslebben for fjerde gang ytrede ordene:
"Ej skat, jeg har bare lyst til at drikke mig lidt halvsnalret med dig i aften."
Blev fjerde øl flankeret af en sjus. Og af en eller anden 'hard lemonade' som smagte virkelig godt.
Vi væltede hjem ved midnatstid, købte et par pizzasandwicher (der ligger stadig lidt salat på gulvet foran sengen) og har ikke fået lavet en skid på lejligheden, hverken i går eller i dag.
Til gengæld, da vi gik en lidt slukøret morgentur (host-host-klokken-halv-et-host-host) med kræet, kom værtshusbestyrinden løbende ud på gaden, alt imens hun kaldte på hunden (ved navn - jeg husker ikke hvornår den oplysning blev udvekslet). Jeg ved ikke helt, om det er hyggeligt eller afsindigt stigma at være hundevenner med sin lokale værtshusforvalter.
Men kræet må have gjort et strålende indtryk. Han opførte sig også eksemplarisk. Da jeg kom gående med ham, trak han for at komme ind på bodegaen. Så han har nok ikke lidt overlast, selvom jeg måtte få Livslebben til at love mig, at hvis vi en dag får et barn, må vi aldrig - aldrig! - tage ungen med på værtshus. Aldrig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Skriv noget sødt (eller sjovt eller klogt eller dumt og snedigt eller såkaldt lesbisk)!