På hverdage har jeg et eneste fast onlineritual, og om søndagen har jeg et andet. Ritualerne foregår i blogosfæren og har været en del af min rutine i årevis.
I hele den her skriv-en-blog-proces har jeg tænkt meget over, hvordan man (jeg) bør skrive sin (min) blog.
Og jeg tænker - indrømmet - meget på, hvad mine læsere gerne vil have. Men det er svært for mig at regne ud, måske fordi jeg ikke selv følger så mange blogs.
Men jeg har gjort mig nogle tanker - naturligvis primært om, hvad jeg ikke kan lide:
Jeg bliver nemlig hurtigt ret træt af blogs, der er personlige på en måde, hvor jeg ikke føler mig inkluderet. Men de skal heller ikke være for upersonlige. Det er også røvsygt. Jeg hader også grimme blogs. Og blogs med mange stavefejl.
Men der er altså to blogs, jeg følger religiøst:
Jeg savner ikke selve det heteroseksuelle P-I-V-samleje (Penis-I-Vagina - endnu et Dan Savage-udtryk). Overhovedet. Men det er rigtig nok, at der er noget helt særligt over at give et blowjob.
Den underkastelse, man lidt oplever - sikkert ansporet af for meget pornoeksponering - kombineret med modtagerens helt tydelige og synlige lyst qua det stive lem, adskiller sig på en eller anden måde fra at yde cunnilingus (ha, det lyder fuldstændig åndssvagt, 'yde cunnilingus').
Måske kun fordi jeg selv er så indoktrineret i det heteroseksuelle hegemoni, at tanken om mandens lyst er vigtigere end den om kvindens ditto? Irriterende. Det kan vi tale mere om en anden gang.
Nå. I må have mig undskyldt + hav en dejlig tirsdag.
I hele den her skriv-en-blog-proces har jeg tænkt meget over, hvordan man (jeg) bør skrive sin (min) blog.
Og jeg tænker - indrømmet - meget på, hvad mine læsere gerne vil have. Men det er svært for mig at regne ud, måske fordi jeg ikke selv følger så mange blogs.
Men jeg har gjort mig nogle tanker - naturligvis primært om, hvad jeg ikke kan lide:
Jeg bliver nemlig hurtigt ret træt af blogs, der er personlige på en måde, hvor jeg ikke føler mig inkluderet. Men de skal heller ikke være for upersonlige. Det er også røvsygt. Jeg hader også grimme blogs. Og blogs med mange stavefejl.
Men der er altså to blogs, jeg følger religiøst:
- Lamebook bliver opdateret på hverdage med nye åndssvage statusopdateringer, direkte skærmdumpet og tilføjet fra Facebook. Engang var det sjovt. Måske er det det stadigvæk, men min daglige tilbagevenden til Lamebook er ligeså meget et udtryk for min neurotiske tvangstilgang til livet. Jeg bliver nødt til liiiige at tjekke sitet hver dag. Der er længere og længere mellem guldkorn som dette, men siden er ikke desto mindre stadig en udmærket daglig overspringshandling.
- Postsecret opdateres hver søndag med nye hemmeligheder, som folk fra hele verden sender ind på hjemmelavede (vaskeægte papir)postkort. Postsecret var også finere i begyndelsen, hvor man rent faktisk kunne falde over hemmeligheder som den ovenfor, der om så den er sand eller ej i hvert fald sætter gang i fantasien.
Men der er stadig gode hemmeligheder imellem, og jeg er især glad for homo-historierne.
Sådan en var der i søndags, og den fik mig til at tænke lidt over, hvordan jeg selv har det med heterosex. Nu om dage.
Jeg savner ikke selve det heteroseksuelle P-I-V-samleje (Penis-I-Vagina - endnu et Dan Savage-udtryk). Overhovedet. Men det er rigtig nok, at der er noget helt særligt over at give et blowjob.
Den underkastelse, man lidt oplever - sikkert ansporet af for meget pornoeksponering - kombineret med modtagerens helt tydelige og synlige lyst qua det stive lem, adskiller sig på en eller anden måde fra at yde cunnilingus (ha, det lyder fuldstændig åndssvagt, 'yde cunnilingus').
Måske kun fordi jeg selv er så indoktrineret i det heteroseksuelle hegemoni, at tanken om mandens lyst er vigtigere end den om kvindens ditto? Irriterende. Det kan vi tale mere om en anden gang.
Nå. I må have mig undskyldt + hav en dejlig tirsdag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Skriv noget sødt (eller sjovt eller klogt eller dumt og snedigt eller såkaldt lesbisk)!